1. Jeg vil nu begynde en vise påny.
Hvad om, hvad om?
Alt om Ole Morske og hans vænne viv,
:/: og hans vænne viv.
På Salten i Norge går dans, Ole Morske!
Ole Morske ligger krumpen på loftet;
sandelig han skal der ned,
om der står nogen råd dertil
2. Ole Morske han skulle til markedet age.
Hvad der, hvad der?
At købe sin gamle grå mær en mage,
:/: grå mær en mage.
3. Ole Morske var kommen i så godt et lag
at spille kort.
Otte daler tabte han i det første slag,
:/: i det første slag.
4. Ole Morskes kone fik nys derom.
Hvad hun, hvad hun?
Hun efter stakkels Ole til markedet kom,
:/: til markedet kom.
5. Hvi sidder du her, din forgyldte hund?
Hvad du, hvad du?
Du skal få skidt på dit kalun,
:/: på dit kalun.
6. Ole Morskes kone, den arrige gast.
Hvad hun, hvad hun?
Hun gav sin mand både skam og last,
:/: både skam og last.
7. Da han kom hjem, da var beredt.
Hvad der, hvad der?
En fjerdingstøndes kedel med melgrød hed,
:/: med melgrød hed.
8. Så måtte stakkels Ole med sin stumpede næse
Hvad han, hvad han?
Tålmodelig sidde på grøden og blæse,
:/: på grøden og blæse.
9. Ole Morske han kaldte på sin søn.
Hvad hedte han?
Ole Lias kom hid og hør min bøn,
:/: og hør min bøn.
10. Og du skal fare til byfogden hen.
Hvad der, hvad der?
Bede hannem komme hid, om han er min ven,
:/: om han er min ven.
11. Ole Morskes kone, den arrige ged.
Hvad hun, hvad hun?
Hun byfogdens folk både sparked og bed,
:/:både sparked og bed.
12. Hvo denne vise har digtet i løn.
Hvad han, hvad han?
Han må vel vær Ole Morskes søn,
:/: Ole Morskes søn.
13. Hvo denne vise ej høre vil.
Hvad han, hvad han?
Han må vel høre Ole Morske til,
:/: Ole Morske til.
Hesin táttur er norskur og yrktur í 17. øld. Uppskriftirnar eru fleiri, men munurin er lítil. Onkur kvøður: ”På Salten i Norge får dask Ole Morske”. jd. (uppskriftina eigur Eysturoyar Dansifelag, eystdans.dk)